Tekster om forskningsmetodologi

Oversigt over tekster:
- Hvad kan fænomenologien tilføre den aktuelle psykologi- og hvad kan især Københavner-fænomenologien bidrage med?
- Kvalitativ udvælgelse
- BPP- testen - en forskningsressource
- Men humlebien flyver alligevel - om reliabiliteten af ipsative score undersøgt gennem empiriske data
- Responsestil
- Kursus i datasimulering med SPSS

Hvad kan fænomenologien tilføre den aktuelle psykologi- og hvad kan især Københavnerfænomenologien bidrage med? Seminar 13.maj 2000

Før 1968 var psykologien i Danmark kendt for en særlig fænomenologisk tilgang som er opkaldt efter det eneste danske universitet der på det tidspunkt havde forskning og undervisning i psykologi. Nøglepersonerne var Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From, og synsvinklen prægede generationer af danske universitetsuddannede psykologer.

Nogle hovedpunkter i Københavnerfænomenologien er:
- Et forskningsprogram der går ud på at kortlægge de menneskelige oplevelsesmuligheder og de faktorer der påvirker dem. Københavnerfænomenologer har både udført perceptionsforskning - i opposition til den amerikanske behaviorisme - og personlighedspsykologisk forskning - i opposition til både behaviorisme og psykoanalyse.
- En forskningsmetode hvor man forsøger at skelne skarpt mellem på den ene side forsøgspersoners direkte, umiddelbare oplevelse af en situation og på den anden side forsøgspersonernes og forskernes meninger, forhåndsforventninger, efterrationaliseringer og teoretiske opfattelser vedrørende situationen.
- En psykologisk holdning hos praktisk arbejdende psykologer overfor klienter bygget på respekten for den andens oplevelse.

Den københavnske fænomenologi har endvidere lagt afstand både til den filosofiske fænomenologi (bl.a. Husserl) og den amerikanske humanistisk-eksistentialistiske psykologi. Er Københavnerfænomenologien stadig relevant? Det vil repræsentanter fra denne tradition og andre med kendskab til den give bud på bl.a. ud fra egen forskning:

I. Hvad er fænomenologi?
Historisk fremstilling og præsentation af metode og teori.

Johs. Mørk Pedersen, cand. psych.
Den københavnerfænomenologiske tilgang eksemplificeret gennem de "laborantøvelser" som tidligere generationer af psykologistuderende måtte gennemløbe.
Benny Karpatschof, cand. stat.
Fra fænomenologisk debat til studenteroprør. Fra Husserls universelle fænomenologi, socialfænomenologien og den individuelle fænomenologi frem mod credo: En realistisk fænomenologi.
Dan Zahavi, dr. phil.
Baggrund for den fornyede interesse for fænomenologien. Hvad er filosofisk fænomenologi i bredere forstand og kan københavnerfænomenologien overhovedet karakteriseres som fænomenologi?

II. Forskelle: Indenfor Københavnerfænomenologien, mellem fænomenologiske traditioner (københavner- versus kontinental fænomenologi) og mellem fænomenologi og andre metoder og teorier.

Torsten Ingemann Nielsen, dr. phil.
1. Nogle forskelle og ligheder mellem en filosofisk fænomenologi og en psykologisk fænomenologi.
2. Nogle forskellige psykologiske problemstillinger, som kræver forskellige psykologisk fænomenologiske metoder.
3. Kan psykologien afgrænse sig som en selvstændig disciplin medmindre den tager et psykologisk fænomenologisk udgangspunkt?
Erik Schultz, dr.phil.
Hermeneutisk versus fænomenologisk perspektiv: Eller Froms "oplevelse af andre" versus fortolkning. Om at stille københavnerfænomenologiens "normale" tilgang: At præsentere førsøgspersoner for optiske illusioner og meget usædvanlige situationer - på hovedet. Præsenter førsøgspersonen for dagligdags situationer og basér psykologien på det!
Bjarne Sode Funch, dr. phil.
Udkast til en eksistentiel fænomenologisk psykologi.
Flemming Vestergaard, mag. art.
Kan en parisisk og københavnsk fænomenolog mene det samme? - Eksempler på at Maurice Merleau-Ponty og Edgar Rubin over for perceptionspsykologiske problemer har samme tilgang.

III Anvendelser og fund: Hvad kan Københavnefænomenologien bruges til?l

Jan Ivanouw, cand. psych., Ph.D.
Fænomenologisk metode som hjælp til forbedring af interrater-reliabilitet ved personlighedstestning. Der gennemgås et eksempel hvor Tranekjærs emnelære anvendes som metasprog til beskrivelse af scoringskategorier i Rorschachtesten
Arne Frimuth, dr. phil.
Hvordan hjernen, betragtet som amplifier, forstærker stort set alle udefra kommende signaler op med en vis bias, som vi imidlertid først kan erkende og bestemme nøjere gennem fænomenologisk beskrivelse. Nogle af eksemplerne kommer fra københavner-fænomenologiens resultatsamling.

Indlæggene fra seminaret er i bearbejdet form publiceret i udgivelsen: Hansen, C.Rosenberg & Karpatschof, B. (2001). Københavnerfænomenologien. Bisat eller genfødt? København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

(retur til oversigt)

Kvalitativ udvælgelse Notat efter møde 4. december 2000

Benny Karpatschof

I: Det genstandsmæssige problem: Realismeproblemet: Hvordan forholder forskningsresultatet sig til den del af verden, det udtaler sig om?
II. Det epistemiske problem: Metodeproblemet: Hvordan forholder forskningsprocessen sig til forskningsresultatet?
Der er to forskellige udvælgelsesmetoder:
1. klassiske udvælgelse: Udvælgelsesprocedure defineret på forhånd Videnskabeligheden sikres ved en a priori explicering og problematisering af metodeproblemet
2. De forhåndenværende informanters princip: udvælgelsen er bestemt af forhold i genstandsfeltet, som er helt eller delvis uden for hvad der kan forudses eller styres. Videnskabeligheden sikres ved en post hoc explicering og problematisering af metodeproblemet. I stedet for at tale om empirisk generalisation og teoretisk generalitet kan man måske bruge begreberne: Empirisk integration inden for et givet projekt (fx triangulering eller data-mætning) Forskningsmæssig integration af flere projekter og undersøgelsesresultater inden for samme område.

(retur til oversigt)

Tom Teasdale: BPP en forskningsressource (20. februar 2001)

Tom Teasdale gennemgik en ressource i form af et unikt datamateriale.
Siden 1957 er alle danske mænd der møder på session testet med den samme intelligensprøve, Børge Priens Prøve (BPP), som har været uændret til i dag. Den kaldes også 'sessionsprøven'. På de samme personer findes en række baggrundsoplysninger, herunder uddannelsesniveau.

Hvert år testes 25.-35.000 unge mænd på session. I løbet af de over 40 år prøven har været anvendt, er der testet omkring 1,5 million mænd. I princippet indgår alle fra en årgang, men dem der før session kan dokumentere et forhold der med sikkerhed vil medføre kassering til militærtjeneste, kan fritages for at møde til session. Det drejer sig i de senere år om ca. 10% af hver årgang, men var tidligere færre.

Dette materiale er så vidt vides unikt på verdensplan. Tom Teasdale har selv publiceret en række undersøgelser på baggrund af materialet, som også er til rådighed for andre forskere i det omfang man kan indhente tilladelser fra de involverede instanser.

Beskrivelse af prøven

BPP består af fire delprøver (bogstavmatricer, verbal analogi, talserier og geometriske figurer) og der opgøres også en samlet score. Prøverne er konstrueret ud fra Rasch's itemanalysemodel (og med medvirken fra Rasch selv). Denne model giver en god beskrivelse for delprøverne bogstavmatricer og talserier, men mindre god for de to andre delprøver. Siden 1985 findes den samlede score kun omkodet til 5 hovedgrupper.

BPP prøven korrelerer højt med WAIS. En undersøgelse af Erik Lykke Mortensen har korrelleret BPP resultater på sessionstidspunktet med individuel WAIS på de samme personer som 25-årige.og fundet korrelation på .82 mellem BPP samlet score og WAIS samlet score.og korrellationen med WAIS verbal og performancedel på henholdsvis .78 og .71.

Forskningsresultater

Tom Teasdale gennemgik nogle af sine forskningsresulatter ud fra materialet.

Ud fra et materiale på over 130.000 personer testet over 40 år ses Flynn effekten demonsteret.
Det gennemsnitlige prøveresultat er stigende over årene, men med faldende hastighed. Variansen er samtidig blevet mindre, og det ses at det er gruppen med dårligst præstation der er blevet bedre. Der er ikke tale om en loftseffekt, da resultaterne viser at der ville være plads til forbedring også for de bedst fungerende.
For at undersøge en mulig fejlkilde i form af testpersonernes motivation, har Tom Teasdale undersøgt motivationens betydning forår 2000 blev de 2.229 værnepligtige ved sessionerne på Sjælland. Efter testningen og lige før den afsluttende lodtrækning på sessionen som vil afgøre om den unge vil blive indkaldt, blev de unge spurgt om deres ønske med hensyn til militærtjeneste: om de gerne ville indkaldes, om de var neutrale eller helst var fri. På forhånd var det forventet at de unge der ikke var interesserede i militærtjenste, ville præstere dårligere på BPP prøven. Det viser sig ikke at være tilfældet. Dette resultat tyder på at BPP materialet heller ikke som helhed er belastet af en systematisk lavere præstation hos umotiverede unge.

Tom Teasdale fortalte endvidere om undersøgelser af sammenhænge med traumatiske hjerneskader, højde, vægt, håndethed og stjernetegn, samt gennemgik en adoptionsundersøgelse som belyser diskussionen om sammenhængen mellem intelligens og arv.

(ref Jan Ivanouw)

(retur til oversigt)

Benny Karpatschof & Henriette K. Elkjær: Men humlebien flyver alligevel - om reliabiliteten af ipsative score undersøgt gennem empiriske data

De fleste personlighedstest er baseret på strukturerede spørgeskemaer, der anvender selvrapporteringsmetoden. Disse spørgeskemaer kan være strukturerede på to forskellige måder: de kan enten have et multiple-choice-format (som ofte kaldes normativt) eller et force-choice-format (som ofte kaldes ipsativt). Begge formater giver problemer. Multiple-choice, fx Likert-skalaen for enighed med et udsagn indebærer risikoen for svar-skævhed, knyttet til præferencer for bestemte svarkategorier, eller til en generel bias i selvopfattelse og/eller selvpræsentationsmåde (i positiv eller negativ retning). Force-choice-formatet, indebærer derimod at man umiddelbart kun har intra-inviduelle sammenligninger ("hvad kan jeg bedst lide, A eller B"), som ikke synes at kunne føre til de inter-individuelle sammenligninger, der generelt er formålet med personlighedstesten. Samtidig betyder det ipsative format, at der foreligger nogle designs-bestemte bindinger for scorene, typisk at scores for de benyttede dimensioner har en konstant sum. På trods af de nævnte indvendinger mod ipsative tests er de forholdsvis udbredte i erhvervstestning, bl.a. med det argument, at man undgår svar-skævhed. I foredraget der bygger på en forskningsrapport blev der gennemgået nogle kombinerede empiriske, sandsynlighedsteoretiske og simuleringsmæssige undersøgelser af om ipsative tests overhovedet kan anvendes troværdigt til interpersonelle sammenligninger.

(retur til oversigt)

Jan Ivanouw: Responsestil

I klinisk psykologiske sammenhænge, og formentlig også i pædagogiske og andre, er det almindeligt at vurdere personens testnindstlling. Det ses oftest i afsnittet om testpersonens adfærd i undersøgelsesrapporten, og vil oftest bliver udtrykt som udtalelser om personens motivation for at medvirke. Den underliggende hypotese er at personens testindstilling præger undersøgelsen som helhed, hvilket jeg vil vise ikke er hele sandheden.

I forskningsmæssige sammenhænge dukker problemstillingen om testindstillingen ind imellem op i diskussionsafsnittet, mens det er almindeligt at man i de statistiske analyser tager testresulaterne for pålydende uden at inddrage spørgsmålet om testindstilling.
Jeg gennemgik problemstllingen vedrørende sammenligning af MMPI-2 og Rorschach som i mange undersøgelser viser sig ikke at give ensartede resultater med hensyn til det som burde være samme begreber.

MTMM metoden kan ses nærmere beskrevet i Campbell & Fiske (1959). Metoden er brugt i Meyer, G.: (begge er optrykt i Ivanouw, J & Rosenberg Hansen, C (ed): Tekster til psykologiske tests. MTMM metoden er endvidere nærmere beskrevet på hjemmesiden: http://trochim.human.cornell.edu/kb/mtmmmat.htm
Udvikling af validitetsskalaer. Egen proces med associationstesten.
Testfamilier: egen forskning med associationstesten

(retur til oversigt)

Benny Karpatschof: Kursus i datasimulering med SPSS

(retur til oversigt)