Vedtægter for
Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi
(Vedtægterne er senest ændret ved generalforsamlingen 2007. Dette er den opdaterede udgave)
Hent vedtægterne som pdf-dokument
Navn og formål
§ 1. Selskabets navn er Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi
§ 2. Selskabets formål er: At fremme kvaliteten af psykologisk
forskning gennem faglig debat af forskningsmetodiske spørgsmål.
Medlemmer
§ 3. Alle studenter- og kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog
Forening, der støtter formålet, kan optages i selskabet.
Stk. 2. Selskabet kan optage medlemmer med anden faglig baggrund som associerede
medlemmer uden stemmeret.
Generalforsamling
§ 4. Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
Stk.2. Der afholdes 1 årlig generalforsamling i forbindelse med ordinært
medlemsmøde. Indkaldelse sker gennem Psykolog Nyt med mindst 8 ugers
varsel. Forslag til dagsordenen skal være afsendt mindst 4 uger før
generalforsamlingen, således at endelig dagsorden kan udsendes 2 uger
inden afholdelsen.
Stk. 3. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende faste
punkter
1. Valg af dirigent og referent.
2. Godkendelse af dagsorden.
3. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år, herunder
beretninger fra evt. udvalg.
4. Godkendelse af revideret regnskab.
5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver det kommende år.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Godkendelse af budget og kontingent.
8. Valg af bestyrelse og suppleanter.
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
På generalforsamlingen kan der ikke optages nye dagsordenspunkter til
besluttende afstemning.
Stk. 4. Beslutninger på generalforsamlingen træffes med almindelig
stemmeflerhed blandt de deltagende medlemmer.
Stk.5. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis bestyrelsen
beslutter det eller mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Indkaldelse
indeholder dagsorden og skal udsendes senest 14 dage efter fremsættelse
af anmodning.
Bestyrelsen
§ 5. Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen selskabets
øverste myndighed.
Stk. 2. Bestyrelsen består af mindst 3, højst 6, medlemmer samt 2 suppleanter, som tegner
selskabet. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer og udformer
forretningsorden.
Stk. 3: Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for 1 år ad gangen
og kan genopstilles til bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen fører en beslutningsprotokol, som medlemmerne kan
besigtige.
Økonomi og Regnskab
§ 7. Selskabet kan anmode om økonomisk tilskud fra Dansk
Psykolog Forening til udgifter i forbindelse med selskabets virksomhed.
Stk. 2: Der kan pålægges medlemmerne kontingent.
Stk. 3: Selskabet kan søge fondsmidler mv. og skaffe sig indtægt
fra egne aktiviteter og arrangementer.
Stk. 4. Selskabets midler skal bruges i overensstemmelse med formålsparagraffen.
§ 8. Selskabets regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Foreløbigt regnskab (med bilag) for selskabet skal indsendes
til Dansk Psykolog Forening senest den. 15. januar for det foregående
kalenderår.
Stk. 3. Regnskabet for det foregående år udsendes til medlemmerne
sammen med dagsordenen for generalforsamlingen. Desuden sendes regnskabet til
Dansk Psykolog Forenings sekretariat.
Stk. 4. Godkendt regnskab skal indsendes til Dansk Psykolog Forening.
Vedtægtsændringer
§ 9. Vedtægtsændringer skal vedtages på en
generalforsamling med mindst 2/3 af de de tilstedeværende medlemmer.
Stk. 2: Forslag til vedtægtsændringer skal være udsendt sammen
med dagsorden.
Opløsning
§ 10. Selskabet opløses, såfremt 4/5 af de fremmødte
medlemmer stemmer herfor ved en generalforsamling.
Stk. 2. Selskabet kan endvidere opløses, hvis der i 2 år ikke har
været afholdt generalforsamling. Den sidst valgte kasserer er ansvarlig
for at selskabets sagsmateriale, regnskaber, kassebeholdning mv. overføres
til Dansk Psykolog Forening.
Bilag 1
Eksempelkatalog
· Procesanalyse i trafiksikkerhedsforskning
· Evaluering af familiebehandling
· Begrænsninger ved anvendelse
af det såkaldt kontrollerede kliniske eksperiment i forbindelse med interaktive
behandlingsmetoder
· Modstandsfænomener ved evaluering
af organisationer, kvalitetsvurdering af kliniske og erhvervspsykologiske test
· Den eksperimentalpsykologiske metodes
anvendelsesområde
· Validitetsproblemer ved simulator-eksperimenter
Underpunkter til formålsparagraffen.
Det er Selskabets formål at:
· udvikle, afprøve og forbedre
metoder til undersøgelse af psykologiske fænomener
· inddrage metodologiske problemer
fra såvel praksis, anvendt som teoretisk forskning
· inddrage forskningsmetodiske spørgsmål
af enhver karakter: kvalitativ-kvantitativ, felt-laboratorium, kvasieksperimentel,
aktionsforskning, scenariomodeller, evaluering, udredning, mm. (jvf. vedhæftede
eksempelkatalog)
· at formidle den faglige udvikling
indenfor metodeforskningen, fx. gennem udarbejdelse af artikler til Psykolog
Nyt.